Opsamling og videre arbejde

Status:

Malingen på modellen skal tørre, så lige nu arbejder vi videre med selve projektet.
Papirerne med post-it's og noter på fra workshoppen er desværre ikke at finde i Halfdanhuset. Vi har dog stadig egne noter, både dem der blev skrevet ind i bloggen, og dem vi Khatthaleeya og Henriette tog på dage, så det går nok.

Hvilke tematikker arbejder vi med i øjeblikket?

Som overordnet tema har vi stadig Digital kontra Analog.

Finkulturelt vs Folkeligt (fra workshoppen)
Begreberne er meget brede og indsnævrer ikke umiddelbart noget ift. en ide.
Vi overvejer at medtage at vores idé skal være "folkelig", i den forstand at der stadig skal være plads til alle, og stedet ikke skal overtages for meget af en bestemt ide. Ideen må altså heller ikke virke ekskluderende for en bestemte grupper af samfundet.

Den gode stemning (fra workshoppen)
Der skal blive ved med at være hyggeligt at være der - vi skal ikke åbne for meget op så stedet mister sin charme. Det de godt kunne lide ved stedet, er at det er hyggeligt. Der må ikke være for mange mennesker på én gang - man skal stadig kunne sidde og snakke uforpligtende.
Vi vil ikke tvinge folk til at ændre på deres praksisser på stedet.

Ideen skal altså:
Være noget man kan interagere med, men ikke noget man er forpligtet til at interagere med når man er på stedet. Der skal altså ikke kræves noget af folk.
Det skal enten:

• Være noget som folk selv aktivt skal vælge at være en del af
• Noget som folk accidentally er en del af, uden at de selv har gjort noget aktivt, og uden at de bliver "hængt" ud for det"
• Noget der kan få folk der ikke kender hinanden til at interagere på lige præmisser
• Noget at interagere med både hvis man er én eller flere. 

Placeringen:
Møde folk hvor de er - hvor de ikke venter det. Fra brugerens side er det et uventet møde - noget de ikke specifikt har opsøgt selv.
Gribe ind i folks hverdag, uden at de føler sig invaderede privat.

Udarbejdning af model

I dag laves der model af stedet.

Grunden til at vi laver en model, er med henblik på bedre at kunne både overskue stedet, men også for at have bedre tilgængelighed til det, idet 2 af gruppemedlemmerne ikke bor i Aarhus. Så vi har noget konkret fysisk og håndgribeligt at arbejde med, så der senere vil kunne komme en konkretisering af en ide - bl.a. siger L&S at det er vigtigt at eksternalisere sine ideer for at kunne kommunikere dem til andre.
På nuværende tidspunkt forsøger vi ikke at lave en identisk model med eksakte størrelsesforhold, men i højere grad til at vi på et senere tidspunkt kan afprøve modeller af ideer mhp. at lave mock-ups.

_______________________________

I morgen skal vi kigge yderligere på de spæde ideer vi har, så vi kan få snævret os ind på en bestemt retning. Vi har lige nu mange veje vi kan gå, og har ikke umiddelbart et logisk "næste skridt". Derfor mødes vi i morgen for at arbejde videre med modellen og få styr på vores fremtid.

Øvelse med Kathrine Gibson

Hvilke begreber kan vi bruge i vores projekt?

Community

Maffesoli: Puissance (energi) og Proxemics (stedsbundne og flygtige).
Folk kommer for at mærke sammenværet. 
Er der et gammelt fællesskab der går tabt? Skaber det digitale nye fællesskaber?

Ritualisering: Hvad er det folk laver dernede? Skal vi dyrke det ritual eller prøve at reframe dem? Hvor meget må vi pille ved stedet? Rutiner og vaner. Hvilke ritualer er det ift. cafébesøg, nu Aarhus's stemning er præget af cafékulturen. 

Publics og Commons: Der skal være plads til alle. Alle ejer stedet.

De 7 dimensioner af deltagelse (Kelty): I hvor høj grad skal folk deltage/ føle at de deltager. 

Productive Publics: Folk der arbejder sammen om noget uden nødvendigvis at kende eller møde hinanden. 

Magt: Hvordan er magtforholdet på stedet? Skal der ændres på den?

Hvad er det for et sted man er på? 

Hvordan tilfører det værdi det det fysiske sted? 
Flaskeposten er målgruppe-ufokuseret

Value


Co-creation: ved at inddrage folk i noget, bliver oplevelsen af stedet bedre.

Autenticitet: enten i form af at gøre det autentisk, eller at direkte modarbejde det autentiske for at igangsætte en eventuel refleksion. Storytelling - overbevise folk om at ens staging er autentisk. Socialt konstrueret autenticitet. 

Materiel vs immateriel værdiskabelse: Kan vi skabe noget der ikke kune er en material ting, men som kan være med til at give immateriel værdi, ved fx. at de tilstedeværende i højere grad interagerer med hinanden fremfor med hver sin telefon. Værdiskabelse i form af socialt, kulturelt.

Ritualisering: hvordan dyrkelsen af ritualer kan være med til at skabe værdi på stedet.

Eksotisering: Folk tager det forgivet at trapperne er der. Kunne man gøre dem mere eksotiske - ift. åen som Aarhus' varemærke.

Mytificering: fx give stedet et navn - strategisk kommunikationsværktøj til at formidle budskabet. 


Er det stedet der skal skabes værdi for eller er det de mennesker der kommer der? 
Er det stedet der skal have en værdi/merværdi?

Plan fremover

Workhoppen i går gav os nye koncepter at arbejde med, som også ses her.
Resten af ugen skal vi til København og kommer derfor ikke til at arbejde yderligere med designprojektet.
Det næste skridt i processen bliver at lave en model for området omkring trapperne ved åen - gerne en der inkluderer både trapperne, åen, broen og de få siddepladser overfor åen. Modellen skal laves på et lærred, så vi kan male åen på det. Derefter vil vi lime forskellige materialer på (pap, skumgummi), for at vi får den 3 dimensionelle effekt som, for os, og for fokusgruppen i går, virkede ret væsentlig.

Hvad fik vi ud af workshoppen

Aarhusiansk stemning
Vand.
Folk sidder overalt - selvom der er en bænk, så sætter folk sig på græsset for at kunne se hinanden - social, modsat, ustruktureret, hygge.
DKs yngste by - ift. indbyggerne med de mange studerende.
Studieby.
Caféby. Færre specialbutikker --> kaffe og tøj (ikke nødvendigvis dårligt).
Aarhus er blevet finkulturelt - Kulturhovedstad 2017, Festugen er blevet for finkulturel med udenlandske kunstnere fremfor bare at handle om musik.
Hvorfor bruger Aarhus ikke dem der er her? Aarhus er blevet mindre folkelig. Bruge folk - designere der bor her.
Tidligere blev trapperne kaldt "Den Spanske Trappe"
Bruge kendisser i/fra Aarhus fremfor at hente folk udefra.

Tematikker der gik igen:

Finkulturelt >< Folkeligt

Skabe flere siddepladser/optimere siddepladserne.
Stedet må ikke blive for stort, men skal stadig være hyggeligt.

Den gode stemning.
God stemning smitter. Bullshitknap.

Flokdyr
Mennesker er flokdyr. Danskere snakker ikke sammen, med mindre der er noget at snakke om. Samhørighedsfølelse.

Storskærm
En storskærm som vider noget om Aarhus - folk der tager billeder og bruger et bestemt #. Aarhusianske fotografer udstiller billeder. Fine steder i Aarhus - Aarhusianernes egen guide til Aarhus.
________________________________________

Refleksion over workshop
Hvorfor lige holde en workshop?
Vi valgte at holde en workshop, fordi vi selv var kørt fast i idegenereringsfasen. Vi havde på dette tidspunkt været ude og observere stedet, men havde ikke rigtig snakket så meget med folk dernede, hvilket vi ville gøre i workshoppen.
Vi havde altså både brug for andres meninger om åen, stemningen ved åen, hvad der er godt eller dårligt ved stedet, fremfor vores egne, for ikke at være selvreferentielle.

Hvorfor lige inspiration card workshop?
Vi valgte insporations card workshoppen kombineret med en snak om "hvad synes I om stedet".
Vi startede med blot at samtale med dem - hvad bruger de stedet til, hvad er det gode ved det og hvad er det dårlige, for at få folk i interviewet snakket varme, som optakt til inspirations cards'ne.
Vi brugte inspiration cards for både at lede gruppen hen på nole af de tanker, begreber og ord som vi selv har brugt i løbet af processen, og for at de havde et udgangspunkt for samtalen.
Vi sørgede for hele tiden at holde os tilbagetrukket fra diskussionen, for ikke at styre den, men omvendt supplerede vi også gruppen når den gik i stå, idet der kun var 5 medlemmer.

Forberedelse til Workshop

Temakort

Situationer og steder

Følelser

Ved åen kl 13:

1. Introduktion (Khatthaleeya)
2. Jeres forhold til stedet (Khatthaleeya)
3. Gode/dårlige sider ved stedet (Khatthaleeya)
Relocater til Madeleines lejlighed pga. kraftigt blæsevejr.
4. Inspirations Card Workshop (Madeleine)

5. Opsamling/Afrunding

Forberedelse af workshop

Indkøbsliste:

• Post-it's
• Tusser

To do:

Planlægge hvad der skal ske til workshoppen - hvilke øvelser og hvor længe de skal vare.
Find begreber og billeder til Inspiration Card Workshop.

Inspiration-Card-Workshop

Plan for dagen:

Vi valgte 3 kategorier: situationer/steder, følelser og temaer. Der blev brainstormet af flere omgange, skrevet til og fjernet begreber hen ad vejen.

Til sidst kom vi frem til følgende :

Nu skal der så findes billeder til de enkelte begreber.

Kig forbi åen

Men når solen kigger frem, så søger folk også ned til trapperne. Solen har altså stor betydning for folks placering, især på denne tid af året, hvor det stadig er rigtig koldt hvis man er i skyggen.

Åen den 12. marts kl. ca 16:20

Gruppemøde 12. marts

Hm... Vi havde planer om at lave et fokusgruppeinterview i morgen, men vi har ikke kunnet få folk med på det med så kort varsel, så vi rykker det til mandag kl 13-14.

Planen er så nu at vi skal:

• Planlægge vores fokusgruppeinterview/workshop.
• Planlægge det fremtidige gruppearbejde. 

Fokusgruppeinterview/workshop:
Hvad vil vi gerne have ud af det?
Nye input. Andres forhold til stedet. Andres syn på stedet.

Hvordan finder vi ud af det?:
Spørgsmål der kan/skal stilles:
Hvad bruger folk åen til?
Hvad hvis trapperne ikke var der? (for at finde betydningen af pladsen?
Hvad er aarhusiansk stemning?
Hvordan er stemningen ved åen?
Hvordan bevæger I jer hernede?
Hvad er de dårlige sider?
Hvad er de gode sider?
Hvilke steder kan de godt lide at opholde sig udenfor?

Vi overvejer en form for inspirationcard-workshop med ord/billeder som vi selv har forberedt blandet med dem som fokusgruppen kommer frem til når de skal beskrive gode og dårlige sider.

Feltarbejde

Vi var ved åen fra 10:30 til ca 13:30 tirsdag den 11/3.
Khatthaleeya og jeg tog hver feltnoter, men her er kort hvad vi studsede over:

På et midlertidigt opsat skilt nede åen står der "Parisisk stemning" - det fik os til at tænke over "hvad er Aarhusiansk stemning"? Hvad er åens stemning?

Unge og voksne interagerer med hinanden men ikke med stedet- Børn derimod interagerer med stedet - bl.a. en lille dreng som hoppede rundt på trinnene som var det en parkour-bane.
Det fik Khatthaæeeyas tanker hen på Fårup Sommerland (forhindringsbane/skattejagt).

Åen som Aarhus' varemærke.
Vi blev opmærksomme på hvor mange der fotograferer hinanden foran åen, fordi den er så karakteristisk for Aarhus. Smartphonen briges altså ikke kun til elviscenesættelse, men også som minde og dokumentation på at man har været ved åen.

På en af årets første solskindsdage var der rigtig mange folk ude, og det var tydeligt at folk stræbte efter at sidde i solen.

Feedback på fremlæggelse

Digital vs analog som overordnet tema - godt at det er afspejlet i scenariet.

Hvorfor åen? Hvad kan stedet?
Begrund også valget af åen ud fra stedet (efter indsamling af empiri)

Er værdien at skabe debat?
Tænk over målgruppe

Er der evt. tænkt over de bynære havnearealer? Ift. det at have et forhold til vand.

Stiller I jer modsat kunstneren? Stille dialog? Hun kan evt. inddrages mere tydeligt når der er en klarere ide eller et tydeligere koncept.

Konkrete steder vs. virtuelle steder (skabe et rum - forventninger)

Gruppemøde d. 06.03

Efter mødet d. 05.03 havde vi talt om, og udarbejdet en masse elementer som vi kunne inddrage i vores design på forskellige måder. Inspireret af Inspiration Card workshoppen, blev der udarbejdet nogle inspirations kort baseret på disse elementer, som vi brugte til vores egen workshop.

Vi havde 19 kort, med ord som bevægelse, farver eller leg. Der kom rigtig mange ideer på bordet, både mere og mindre konkrete, men der var dog visse temaer der gik igen. 

Et af disse temaer var, at samle folk, og få dem til at tale sammen. I denne forbindelse talte vi om, at det kan være nemmere, og mere uforpligtende at tale med folk man ikke kender i den virtuelle verden, f.eks. igennem spil som WOW. 

Et andet tema er spil og leg, som motivation for at ville interagerer med andre.

Et tredje tema var oasen, at skabe et refleksivt rum i byen.

Desuden talte vi om kommunikation, især på de sociale medier, hvor folk iscenesætter sig selv. 

Vi blev enige om, at næste skridt er at indsamle mere empiri fra stedet, i form af observationer, og en vox-pop. Vi skal desuden have klarlagt hvem vores målgruppe er. 

  

Gruppemøde den 5. marts

Spørgeskemaet

Pt. er der 42 besvarelser - hovedsageligt kvinder. De fleste synes brugen af mobiltelefoner kan være ret generende dog afhængig af hvilken kontekst den bruges i. Folk bruger mobiltelefonen for at:

Tjekke sociale medier	22	15 %
Opdatere status, Checke-in, dele billeder etc.	17	12 %
Tjekke mails	17	12 %
Sende/læse sms'er	30	21 %
Snapchat	13	9 %
Ringe/modtage opkald	34	24 %
Andet	10	7 %

Da vi synes 42 besvarelser er for lidt så vi vil prøve at poste spørgeskemaet på Facebook igen.

Hvad er vores næste skridt?

Khatthaleeya skriver mail til Vibeke med opdatering om hvor projektet står.

Extreme Characters 

(Djajadiningrat, Gaver & Fres)

 

Vi kunne evt. undersøge hvordan børn i folkeskolerne forholder sig til håndskriften - om vi er ved at skabe en generation der slet ikke har en håndskrift? Derfor overvejer vi at kontakte en eller flere folkeskoler. 

Nutidscenarier - Åen, Aarhus

4 karakteristiske elementer 

(Carroll, J. M.: (1999) Five Reasons for Scenario-Based design)

• Setting: Åen i Aarhus, sommer, weekend.
• Actor: Anna.
• Goal: Anna vil gerne have en hyggelig eftermiddag med sin veninde Mille. 
• Plot: (se tegning ovenfor)

Sted: Åen.

Vi har valt åen for at folk ikke selv skal opsøge stedet, men at vi i stedet placerer designet hvor folk er. Åen er en synlig placering - der er både folk der bevæger sig forbi og folk der opholder sig der.

Vi vælger at lave noget i byrummet for at "tvinge" folk i byen til at reflektere - placeringen ude i en skov eller ved vandet forudsætter allerede en slags refleksion, fordi der er mere stille og roligt. I byrummet er der højere"fart" på livet. 

Vi valgte at placere vores design i Aarhus fordi:

• Vi har større mulighed for ofte at være på stedet.
• Vi har større tilgang til stedet og de mennesker der er på stedet.
• Vi vil have stor mulighed for at finde folk er jævnligt bruger stedet ud fra egen omgangskreds.
• Det er et sted vi alle har kendskab til.
• Let tilgængeligt.
• Let at identificere brugeren og dennes praksisser.

3 Fokuspunkter/ændringspotentialer:

• Interaktion mellem mennesker
• Kommunkation (fx digitalt og analogt, direkte og indirekte, nært og fjernt)
• Stemningen

Praksisser på stedet:

• Gå på café (sidde udenfor ved åen og drikke/spise)
• Sidde på "trapperne" ved åen
• Drikke take-away kaffe
• Drikke øl
• Spise is
• Rode med sin smartphone
• Soler sig
• Gå forbi langs åen
• Gå forbi over broen
• Cykle forbi

Praksisserne er meget afhængige af både årstid og vejr. Vi har valgt at tage udgangspunkt i at det er sommer og vejret er godt, idet det er dér folk opholder sig ved åen.

Wicked probelm:(Buchanan (1992): 

Wicked Problems in Design Thinking)

Folk interagerer ikke med andre end dem de er der med - folk interagerer ikke med dem de er der med pga. deres smartphone.

- Kollektiv interaktion?

- Få folk til at være i nuet ved åen og ikke på deres smartphones.

Hvad er planen herfra?

Hvad vil vi? Hvad vil vi gerne vide? Vi ved at stedet bliver brugt. Men:

• Hvordan? 
• Hvordan oplever brugerne stedet? 
• Hvad laver de på stedet? 
• Hvad er deres formål med at være på stedet. 
• Hvor tit er de der? 
• Hvor ville de gå hen hvis de ikke havde mulighed for at sidde/være der? 
• Hvad betyder stedet for dem?
• Hvordan bruger de deres smartphones når de er sammen med andre? 
• Hvor meget fylder smartphonen når de er sammen med andre?
• Bruger de den bevidst eller ubevidst?