torsdag den 27. februar 2014

Udflugt - 25/2

Vi var ude i Aarhus i et forsøg på at finde en location for vores design, idet der ikke på forhånd er givet et bestemt sted hvor designet skal placeres/udspilles.
Vi besøgte:

Åen - her startede vi ved Magasin. Vi var ret interesserede i de sten og trapper/niveauforskelle der er. Disse gør også at mennesker også opholder sig på stedet når det er godt vejr, i stedet for blot at bruge broen over som gennemgangssted, hvilket stedet i høj grad præges af. Vi blev også opmærksomme på det sted/ikke sted der findes under broen - et sted som kun bemærkes når man opholder sig ved åen, og som ikke er synligt når man blot passerer. Derudover så vi også muligheder i den tomme væg der er på den anden side af åen nå man sidder på stenene ved caféerne. Vi så en ide i at placere projektet hvor folk er, i modsætning til at skulle logge folk ud til projektet.

Mølleparken - Vi fortsatte vores gåtur langs åen og ned til Mølleparken. Ved åen i Mølleparken er der også lavet niveauforskelle, her af træ. Dette er også et sted hvor folk opholder sig i godt vejr og drikker øl - der sad faktisk to mens vi var dernede.

Aarhus Ø/ Havnen/ Strandbaren - Vi kørte ud for at se mulighederne ude i det nye Aarhus Ø. Pt. bærer stedet meget præg af de mange byggeprojekter, og umiddelbart kunne vi ikke komme ud til strandbaren, som ellers var et sted vi havde in mente, for at give projektet en ny vinkel. Her ville projektet også blive placeret et sted hvor folk er.

Tangkrogen/ Strandvejen - Vi var ude og besøge det sted hvor flaskeposten lå under Sculptures by the Sea, idet to af gruppens medlemmer ikke havde været der. Vi kiggede på de store åbne arealer som præger stedet, men var også bekymrede for at bruge den samme placering som tidligere, og om en fremtidig Sculptures by the Sea ville komme i vejen. Vi så ikke ret meget nytænkning i stedet.

Risskov/ Den Permanente - Vi kørte op til Risskov for at se mulighederne for at placere designet her. I den forbindelse blev vi opmærksomme på problematikken omkring nærhed, fordi man fra skoven, i fald at projektet placerer i vandet, ville have en stor afstand. Desuden har vi tidligere diskuteret problematikken i at placere designet ude i skoven eller ved stranden ift. hvis der skulle inddrages teknik.

Vores næste skridt er at sætte os ned i morgen og udtænke et nutidsscenarie og klarlægge 3 fokuspunkter/ændringpotentialer. Derfor vil vi i morgen fastsætte os på et konkret sted, idet det ellers ikke er muligt for os at lave et konkret scenarie.
Ift. brugen af personas så talte vi om at det i stedet kunne være fordelagtigt at finde konkrete personer, enten de samme hver gang eller skiftende, til at dele meninger, holdninger, ideer, tanker osv. med os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar