Revurdering af design

I den korte samtale efter vi havde pitchet vores ide blev vi spurgt til vores design med påstanden om at det ikke var særlig stedsspecifikt - om det ikke kunne stå hvor som helst?

Hvorfor valgte vi ikke at tegne på stedet med kridt?
Hvordan er det stedsspecifikt at tegne på trapperne med kridt? Det man man da også gøre hvor som helst. Kridt har været oppe og vende til første workshop og deltagerne gik væk fra ideen igen - man har ikke lyst til at sætte dig i kridt, det er ikke særlig "opfindsomt" og måske lidt for let. For barn-agtigt.

Hvorfor lige dét design til det sted?
Vi valgte at lave en "skulptur" i stedet for blot at skrive direkte på stedet.
Vejskiltet startede med at skulle være en slags vejviser for minder i tid fremfor steder i afstand. Da vi fik lavet den i praksis, blev det med at dele historier dog for omfattende. Vi justerede mindepinden til at blive en humørpind, for at se om stemningen ved åen kan smitte mellem mennesker via pinden. På den måde kan folk dele deres følelser/stemning, i håb om at andre også kommer i god stemning.
Ideen var at skulpturen evt. skulle være gennemsigtig så den også fik en mere æstetisk karakter ved at skiften kunne ses bagfra og altså ikke kun skulle læses men også bare betragtes.

Efter vejledning
...er vi gået tilbage til ideen vi talte om i torsdags - interaktive skærme i sidde-stoplerne.
Formålet er stadig at dele, hvilket rammesættes af teksten "hvad har du på hjertet?", en sætning taget direkte fra Facebook i håb om at genkendeligheden vil være forklaring nok for folk om hvad der kan skrives/tegnes på skærmen.